EJENDOMSADMINISTRATION I HELE DANMARK
For lejere

Husleje og regulering.

Sådan betaler du husleje, og sådan reguleres den én gang om året.

Når du bor til leje skal du betale husleje hver måned senest den 1. i hver måned. Hvis huslejen betales for sent, vil der tilskrive gebyrer. Én gang om året reguleres din husleje. Der er forskel på hvornår og hvordan.

Bliv klogere på husleje og reguleringer her

HVILKEN FORM FOR HUSLEJE BETALER DU?

Når du lejer en bolig som privat betaler

du en af 3 typer husleje:

  • Omkostningsbestemt husleje

Omkostningsbestemt leje betyder, at lejen beregnes ud fra de udgifter udlejer har til at drive ejendommen. Typiske driftsudgifter er udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og hensættelse til vedligeholdelse.

  • Det lejedes værdi

Det lejedes værdi er den leje, der er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende boliger med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand.

  • Markedsleje

Markedsleje er den leje, som en kyndig udlejer eller en kyndig lejer på varslingstidspunktet ville aftale for det pågældende lejemål.

SÅDAN REGULERES DIN HUSLEJE

Du kan se i din lejekontrakt hvornår din leje reguleres. Typisk sker dette én gang årligt efter nettoprisindekset.

Du vil 3 måneder før din husleje reguleres, modtage en varslingsskrivelse med beregningerne på din nye husleje. Denne varsling kommer på mail.

Dit depositum reguleres også sammen med din husleje, så den til enhver tid svarer til 1, 2 eller 3 gange din husleje. Depositum reguleres over det antal måneder, du ved indflytning har betalt. Det mest normale er 3 måneders depositum, hvorfor regulering af depositum sker over 3 måneder.

Såfremt du har betalt forudbetalt leje – så vil denne reguleres på samme måde som depositum.

Eksempel

Din husleje reguleres hvert år den 1. januar, og anvender nettoprisindekset fra oktober til oktober.

Din husleje i 2023 er kr. 115.000 årligt. Stigningen i nettoprisindekset fra oktober 2022 til oktober 2023 0,6 point, svarende til 0,93%.

Huslejen i 2024 er således: kr. 123.050 årligt.

jeg har modtaget et påkrav?

Hvad gør jeg nu?

Din husleje forfalder hver den 1. i måneden. Hvis den 1. falder i en weekend, skal du sørge for at pengene er på udlejers konto den første hverdag i en måned. Det er ikke nok pengene er trukket fra din konto den første hverdag, huslejen skal stå på din udlejers konto. I nogle tilfælde kan en overførsel fra en bank til en anden tage et par dage. Sørg derfor altid at betale din husleje i god tid.

Såfremt din husleje ikke står på udlejers konto senest den 3. hverdag i en måned, vil du modtage en påmindelse om betaling på mail. Du skal efter den påmindelse straks betale din husleje.

Står din husleje ikke på udlejers konto på 7. hverdag vil der blive fremsendt et såkaldt påkrav. Dette påkrav sendes både som anbefalet brev, almindeligt brev og på mail. Dette påkrav er tilskrevet et påkravsgebyr som følger lejelovens bestemmelser. I 2024 udgøre gebyret kr. 325,00. Gebyret skal betales sammen med huslejen.

Hvis huslejen og/eller påkravsgebyret ikke betales, vil lejemålet ophæves og du vil skulle flytte øjeblikkeligt. Flytter du ikke frivilligt, vil du blive udsat af Fogeden.

Vi anbefaler altid at man tilmelder sin husleje PBS eller opsætter en automatisk bankoverførsel, så man aldrig misser en husleje.

Restanceforløb

Restancetidslinje

En bedre administrationsmodel

Skal vi tage hånd om din ejendomsportefølje?

Lad os tage en uforpligtende snak om dine behov, din portefølje og den indsigt, du savner i dag.